SLAGELSE RALLY 9. APRIL

Publikumsinformation

Den 8 og 9 april afvikler Slagelse Auto Sport i samarbejde med Peugeot Slagelse Slagelse Rally.

Løbet er delt op, så der fredag fra kl 16 er kontrol af biler, opsætning af serviceplads mm på området omkring ZBC Bredahlsgade i Slagelse. Her kan I komme tæt på rallybilerne både fredag og lørdag.

Programmer kan købes fredag og lørdag hos Peugeot Slagelse, Skovsøviadukten 1,  4200 Slagelse samt Mobila, Karolinevej 15, 4200 Slagelse
På ZBC kan programmer købes fra kl 16 fredag og hele lørdagen

Fredagen bruger deltagerne til at køre de områder igennem, som de skal konkurrere på lørdag. Det er i alm. Biler, men giver selvfølgelig mere trafik.

Alle beboere ved de områder er informeret særskilt.

Hele arrangementet er godkendt af DASU, Slagelse og Kalundborg Kommune, hvor rallyprøverne er samt Politiet.

Parkering ved rallycentrum.

Hele området ved ZBC bliver brugt til løbet, så skal du parkere, så kan du gøre det ved Slagelse Gymnasium og gå til ZBC.
Parker ikke ved LIDL, da deres kunder så ikke kan komme til.

Hvor kører deltagerne.

Løbet er delt op i 2 dele
Formiddag kører vi 4 rallyprøver syd for Slagelse, mens eftermiddagen er 6 rallyprøver nord for Slagelse.

Af hensyn til sikkerheden, så må der ikke være publikums biler ved start og mål. Du kan derfor opleve at blive henvist til andre veje, hvis du vil se.

Hvis du skal ind på de afspærrede veje, så henvend dig til officials i området. Hvis bilerne kører, så kan vi ikke åbne vejen, så der kan opstå ventetid.

Hvis du vil ud at se, så kan du købe program, hvor rallyprøverne er vist fredag og lørdag den 8-9 april i Rally Centrum.
Vi viser ikke detaljer om rallyprøverne, da vi har oplevet at der trænes på prøverne, måske ikke så meget fra deltagere, men fra andre, der vil prøve at køre rally.

Dvs at beboerne generes af biler, der kører stærkt derude. Derfor er det ikke vist i detaljer her.